Vilkår
66°NORTH
ICELAND -
Salgsbetingelser
-
Køb hos
66°NORTH
-
Priser
-
Salg
generelt
-
Særligt om
butikssalg og afhentning
-
Levering
-
Afbestillinger
-
Betaling
-
Reklamationsret
-
Anvendelse af
reklamationsret
-
Forsvarlig
returnering
-
Er du i
tvivl
-
Særlige bestemmelser for
erhvervsdrivende
1. Køb hos 66°NORTH
Der
er ikke indgået en bindende købeaftale med 66°NORTH,
før De har modtaget en ordrebekræftelse fra 66°NORTH.
66°NORTH
opbevarer ikke selve ordrebekræftelsen efter den er fremsendt til
kunden.
2. Priser
Alle priser er inkl.
25 % moms og i danske kroner, hvor intet andet nævnes. Priserne er kun gældende
indenfor Danmarks grænser, ekskl. Færøerne og Grønland. Der tages forbehold for:
valutaændringer, force majeure, leveringssvigt, afgiftsændringer, udsolgte varer
og trykfejl.
3. Salg generelt
Den angivne
pris ved bestillingstidspunktet, er den gældende bestillingspris. 66°NORTH
forbeholder sig ret til at påregne et bestillingsgebyr på DKK
25,- inkl. moms, hvor bestillingen ikke er foretaget via 66°NORTH
hjemmeside. En bestilling slettes, såfremt den ikke er afhentet
senest 4 hverdage efter bestillingen. Afhentningsvarer faktureres til den
aktuelle pris på bestillingstidspunktet, og prisen ændres IKKE hverken ved
prisfald eller stigning.
4. Fortrydelsesret
Når varen
returneres og fortrydelsesretten udnyttes kan dette kun ske, såfremt varen
returneres i samme stand og mængde som, da du modtog den. Fortrydelsesretten
bortfalder derfor, hvis du bruger varen på en måde, hvor det er helt åbenbart at
brugen formindsker salgsværdien væsentligt. Hvis du udnytter fortrydelsesretten,
skal du selv betale for fragten, når du returnerer varen. Hvis du har købt en
vare via Internetbutikken hos os, har du ret til at fortryde købet. Du skal bare
returnere varen til os senest 14 dage efter, du har modtaget den. Du kan
returnere varen til os ved at nægte at modtage varen, når den leveres. Du kan
også give fysisk fremmøde på vores adresse og der returnere varen eller sende
den via post og fortryde købet. Ønsker du at udnytte din fortrydelsesret, bør du
sende varen tilbage i original emballage, da manglende original emballage kan
medføre at salgsværdien forringes, hvorved man ikke kan betragte varen som
returneret i væsentlig samme stande og mængde. Faktura vedlægges. Adressen er:
66 Retail ApS, Ravnsborg Tværgade 3B, 2200 København N. Telefon +45 35 14 06 96
E-mail adresse: shop@66north.dk, Hjemmeside: www.66north.dk. Ved fortrydelse af købet,
vil pengene blive indsat på din bankkonto. Du bedes oplyse om dit reg.nr. og
konto nr. på din bank ved returnering af varer. Tilbagebetalingen sker hurtigst
muligt efter, vi har modtaget varen retur og kontrolleret, at den lever op til
betingelserne for, at fortrydelsesretten kan udnyttes. BEMÆRK! Ved salg til
virksomheder og offentlige institutioner ydes der ikke
fortrydelsesret. Der gives ikke penge
retur på nedsatte varer.
5. Særligt om butikssalg
Butikssalg: køb som er foretaget i vores butik på Ravnsborg Tværgade 3B. Ved
butikssalg er der kun 8 dages returret, da man har lejlighed til, at undersøge
varen inden overdragelsen/risikoovergangen sker. Varen skal tilbageleveres i
original og ubrudt emballage, da varen efterfølgende skal kunne sælges som ny.
Der gives ikke penge retur på nedsatte varer.
6. Levering
Ved køb af vare
tillægges et fragtgebyr på kr. 60,-. Levering udenfor Danmarks grænser
tillægges et gebyr afhængig af landet, startende fra DKK 130,- inkl.
moms. Gebyret for leveringer til udlandet følger PostDanmarks normale
takster. Leveringstiden er som regel 3-6 arbejdsdage fra afgivelse af
bestilling. Der tages forbehold for udsolgte varer og medfølgende udskudt
leveringstid hos 66°NORTH. Forefindes den bestilte vare ikke på lager i
Danmark vil leveringstiden typisk være 7-10 arbejdsdage, hvis varen forefindes
på lager i Island. Fragtgebyret vil ikke betales tilbage hvis man vælger at
retunerer varen.
7. Afbestillinger
Ønsker De at
afbestille eller annullere en allerede afgivet bestilling, bør det som
udgangspunkt ske på samme måde som bestillingen er foretaget. Alternativt kan
det ske ved, at fremsende en e-mail med mærket "Afbestilling". Her bør
bestillingstidspunkt samt ordrenummer fremgå. Har De modtaget en
ordrebekræftelse pr. e-mail kan denne returneres til afsender med teksten "
Afbestilling" indsat i emnetekst. Afbestilling bør ske inden kl. 14:00 samme
dag, som bestillingen er foretaget.
8. Betaling
De mulige
betalingsmåder er: Dankort, Visa Dankort, MasterCard, Efterkrav efter aftale
(kun erhverv), Kontant (kun butikssalg) Der er ikke mulighed for forudbetaling,
idet kundens retsstilling her, er væsentlig dårligere end ved andre former for
betaling. Transaktionsgebyret overstiger ikke de af PBS fastsatte
gebyrer.
9. Reklamationsret
Der ydes 2
års reklamationsret på produkter købt hos 66°NORTH.
Forskellen på reklamationsret og garanti kan ses under Køberegler. Er der
yderligere reklamationsret eller garanti, vil det fremgå særskilt af fakturaen.
Skulle varen mod forventning gå i stykker under reklamationsperioden, repareres
denne vederlagsfrit på vort eller producentens værksted. Skade på produktet som
skyldes betjeningsfejl, håndteringsfejl, modifikationer eller groft misbrug fra
brugerens side, er ikke dækket af reklamationsretten.
10. Anvendelse af
reklamationsretten
Reklamation angående fejl og mangler skal meddeles
66°NORTH
inden rimelig tid efter varens modtagelse. Kunden opfordres på det kraftigste
til, at afgive erklæring omkring produktets fejl eller mangel i forbindelse med
reklamationen, idet undladelse kan betyde en forlængelse af
afhjælpningsprocessen grundet fejlsøgning.
11. Forsvarlig returnering
Alle
produkter, der returneres til 66°NORTH
skal være forsvarligt indpakket. 66°NORTH
anbefaler, at varen returneres via Post Danmark, og at varen sendes som
pakkepost. På den måde er der mulighed for at spore pakken i Post Danmarks
system, og det fjerner dermed enhver tvivl om, hvorvidt varen er blevet
udleveret til 66°NORTH.
Yderligere har kunden mulighed for, at kunne efterlyse pakken såfremt udlevering
ikke har fundet sted. Alle produkter, der modtages fra 66°NORTH
indpakket i antistatisk materiale, skal ifald de returneres være indpakket i
tilsvarende antistatisk materiale. Sker dette ikke, kan varen tage skade,
hvilket kan resultere i bortfald af Deres rettigheder.
12. Er De i tvivl
Såfremt der
måtte opstå tvivlsspørgsmål, anbefaler 66°NORTH,
at De retter henvendelse til shop@66north.dk eller på telefon +45 35 14
06 96 .
13. Særlige bestemmelser for
erhvervsdrivende
Der gælder de samme salgsbetingelser som for forbrugere, dog
med følgende modifikation. Der er ingen fortrydelsesret for erhvervsdrivende.
Der gælder 1 års reklamationsret fra oprindelig fakturadato. Ombytning eller
reparation medfører ikke, at der løber en ny 1 års reklamationsperiode.
66°NORTH
forbeholder sig ejendomsretten til varer købt på kredit, indtil den fulde
købesum er lagt. Alle omkostninger i forbindelse med håndhævelse af
ejendomsforbeholdet påhviler køberen. Der påløber renter fra forfaldsdatoen med
1% pr. påbegyndt måned.